![]()
Energikrisen buldrer stadig derudad, og derfor er det vigtigt at kigge sig om efter nye løsninger på, hvordan man får billig strøm til sin husholdning såvel som arbejdsplads her i Danmark. Det er samtidig også vigtigt ikke at tage forhastede løsninger eller gøre investeringer, der ikke er rentable. Rentabel betyder, at selvom man skyder en større mængde penge i et projekt nu, så fordi man sparer penge på den lange bane, så sparer man pengene ind igen. Her har vi kigget på ting, du kan gøre for at spare på energiregningen uden at skulle gå på kompromis med levestandarden.
Find det rette energiselskab
Der kan være stor forskel på, hvad priserne er ved de forskellige elselskaber. Selvom prisen på selve strømmen er det samme, så varierer prisen på basis af, hvad energiselskabet sætter den til. Nogle tager et opstartsgebyr, de fleste et månedligt gebyr og nogle lægger endda et gebyr ovenpå den strøm, du bruger. Derfor kan der altså være kæmpe prisforskelle fra et energiselskab til et andet. Så husk at undersøge markedet for måske kan du spare mange penge ved ikke at gøre meget andet end et enkelt klik på en hjemmeside.
Fra solenergi til strøm
En af de meget rentable energiformer, som mange vælger at få installeret, er solceller. En af de klare fordele ved solenergi er, at du kan installere solcellerne på rigtigt mange forskelligartede overflader på din grund. Det vil sige, at hvis du ikke har lyst til at skæmme taget, så kan de også være oven på et carport- eller garageanlæg, et skur eller noget helt tredje. Det er altså ikke kun en effektiv energiform, som giver rigtigt god mening for strømmen, men det kan også sagtens passe med designet på dit hjem. Og på grund af den store efterspørgsel, så er prisen på solceller også ganske fair og ikke helt hen i vejret.
Skru ned i hverdagen
Det sidste råd har du helt sikkert hørt før, men vi kommer desværre ikke udenom det. Man bliver nødt til at nedsætte sit strømforbrug for at prisen på el fortsat kan være fair. Ikke kun for din egen skyld men også på et samfundsmæssigt plan, fordi el er blevet en mangelvare her til vinter. Så hvis vi alle skruer en smule ned, kan alle få en pris på el, hvor det er muligt at være med. Så hav det i baghovedet næste gang, at du tænder lyset i hele hytten.







